Testamenter din bolig til din samlever
Hvis du og din samlever går med planer om at købe en ny bolig, men det kun er dig, der skal stå som ejer, har du mulighed for at sikre, at din partner ikke står uden tag over hovedet, skulle du afgå ved døden. Det kan du gøre ved at oprette et testamente med hjælp fra en boligadvokat.
Du kan vælge at din samlever kan blive boende, så længe han eller hun ønsker eller blot i en fastlagt tidsrum, der gør det muligt for din samlever at finde en anden bolig. Er du i tvivl kan du få råd og vejledning af din eboligadvokat.dk.
Få hjælp til forhandling af din boligadvokat
Der er udover testemente mange andre områder, hvor din boligadvokat kan hjælpe dig, når det drejer sig om at købe en ny bolig. Det er de færreste der har erfaring med at handle og forhandle og her kan det have store økonomiske og personlige konsekvenser hvis der går noget galt.
Det er også vigtigt at huske at ejendomsmægleren er ansat af sælger og hans opgave er at få solgt boligen så hurtigt og til den bedst mulige pris. Derfor vil han fremhæve de gode sider og mindske de mindre gode.
Din advokats opgave er at sikre dig den bedst mulige handel. Han har erfaring med hvilke områder det er muligt at få nedslag i prisen og kan læse de forskellige tilstandsrapporter der er i forbindelse med boligkøbet.
Hvis du vælger selv at forhandle med sælger eller ejendomsmægleren, er det vigtigt at du husker at få skrevet et forbehold ind i købsaftalen. Forbeholdet skal sikre at advokaten skal læse og godkende aftalen først.
Du kan også få hjælp af din advokat når skødet skal tinglyses. Først når skødet er tinglyst, som i dag foregår digitalt ved hjælp af NemId, er boligen købers.