Hjælp til skøde? Kontakt boligadvokaten

11 March 2018 Astrid Pedersen
image

editorial

Køb af bolig er ikke nogen let affære – det svarer ingenlunde til at købe en ny cykel, eller bare en bil. Der er rigtig megen dokumentation, som skal være på plads i forbindelse med bolighandel. Ud over det, at du bør sætte dig ind i ejerforeningens økonomi, diverse lokale servitutter og planer for lokalområdet samt klausuler og tillægskontrakter, som måtte være behæftet selve ejendommen, skal du også huske de officielle dokumenter, som skal opdateres efter at handelen er afsluttet. Skødet er blandt de mest centrale dokumenter.

Et skøde afspejler boligens ejerforhold udadtil. Tinglyste skøder er offentlige, og kan findes online i tinglysningsbogen. Derfor er det vigtigt, at du, når du har købt en bolig, sørger for, at det er dit navn, der står på skødet.

Lad boligadvokaten tage sig af skødet

Den slags detaljer – omend meget betydningsfulde – kan smutte i forvirringen. Man kan hurtigt forledes til at tro, at ens underskrift på købsaftalen er gældende dokumentation. Men hvis det er forrige ejers navn, der står i det offentlige skøde, kan vedkommende udnytte det til for eksempel at optage lån i boligen. Der er også set eksempler på, at sælger har benyttet sig af, at han stadig står opført som den retmæssige ejer af boligen, til at sælge den én gang til. Hvis du vil undgå at havne i den slags suppedas, gør du klogt i at overlade denne vigtige procedure til en erfaren boligadvokat, som ved præcis hvad der skal gøres.

Hvordan kan en boligadvokat hjælpe mig med mit skøde?

Boligadvokaten sørger for at indhente alle de nødvendige oplysninger, vedrørende ejerforholdet. Han sørger også for, at skødet er udformet korrekt, og for, at såvel købers som sælgers underskrift kommer på skødet. Der ud over bliver skødet tinglyst efter gældende forskrifter. Find en boligadvokat, som kan hjælpe dig med dit skøde, på eboligadvokat.dk

More articles